AVIZ

23-årig har ikke været aggressiv mod andre efter Field’s-skyderi

Domsafsigelse i sag om skudangreb i Field''s

Sådan lyder det i en ny udtalelse fra en overlæge, som forsvarsadvokat Luise Høj læser op i Østre Landsret, hvor ankesagen er i gang.

Den 23-årige mand vil gerne blive på den retspsykiatriske afdeling, som han har været indlagt på i over et år.

Men Københavns Byret mente, at han i stedet skulle anbringes på Sikringsafdelingen i Slagelse – også kendt som Sikringen – på ubestemt tid.

– Patienten har siden ankomsten til afdelingen været fuldstændigt samarbejdende om den medicinske behandling, lyder det blandt andet i udtalelsen fra lægen på hans nuværende afdeling.

Her fremgår det også, at han har haft effekt af behandlingen. Da han ankom til afdelingen fik han en fast vagt. Men i oktober vurderede afdelingen, at det ikke længere var nødvendigt.

Svarene fra overlægen kom for under en uge siden – 14. december. Men Luise Høj mener ikke, at der bliver svaret helt klart på et af hendes spørgsmål.

Nemlig om overlægen vil bekræfte, at den 23-årige på intet tidspunkt har forsøgt at stikke af.

– Jeg synes, at det er vigtigt at få frem, understreger hun over for retten.

Den lyshårede mand bliver fulgt i retten af tre bevæbnede politifolk. I byretten havde han en psykiatrisk sygeplejerske med, men det har han ikke under ankesagen.

Juridisk er en anbringelsesdom en form for foranstaltning, som træder i stedet for straf. Det idømte byretten ham, fordi han var utilregnelig i gerningsøjeblikket grundet sindssygdom.

De fleste, der får den dom, bliver anbragt på en almindelig retspsykiatrisk afdeling.

Men i sjældne tilfælde bliver de dømte indlagt på Sikringen, som er den eneste psykiatriske afdeling af sin art i Danmark. De anbragte der er vurderet som farlige.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere