Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Den 19-årige er den femte, der bliver varetægtsfængslet i sagen, og den tredje hvor det sker in absentia.
– Politiet mistænker ham (den 19-årige, red.) for at have været en del af den gruppe af mænd, der udsatte den 21-årige for grov vold på en parkeringsplads i Hvidovre, skriver politiet.
En 20-årig mand blev fredag anholdt og varetægtsfængslet i fire uger i sagen.
Det er politiets opfattelse, at de tre mænd, der er varetægtsfængslet in absentia, befinder sig i udlandet.
Om morgenen 2. oktober var det politiets formodning, at overfaldet på den 21-årige var sket ved Pilesvinget i Brønshøj, hvor politiet hele dagen var massivt til stede.
Senere kom politiet frem til, at han var blevet overfaldet på Helseholmen i Hvidovre.
Den 21-årige mand, der blev overfaldet, blev klokken 04.40 2. oktober erklæret hjernedød som følge af flere hjernelæsioner. Han blev erklæret død om aftenen 2. oktober.
Det er foreløbig uvist, hvad motivet bag overfaldet var.
/ritzau/
Andre læser også