AVIZ

15-årig dreng dræbt og tre såret i voldsomt skyderi i Stockholm

WEB_INRIKES
WEB_INRIKES (10050 Pontus Lundahl/Tt/Ritzau Scanpix)

To personer er anholdt efter en biljagt i byen.

Politiet modtog et alarmopkald kort efter klokken 18, skriver avisen Expressen.

Da betjente nåede frem til undergrundsstationen i Farsta, fandt man to personer ved indgangen, der var ramt af skud.

Lige derefter fandt man yderligere to personer i nærområdet, som også var ramt. Den ene blev fundet foran en kirke.

Politiet lukkede undergrundsstationen, så eventuelle gerningsmænd ikke kunne slippe væk den vej.

Men fokus flyttede sig hurtigt til en bil, der blev stoppet efter en biljagt på motorvejen E4 ved bydelen Järna ifølge nyhedsbureauet TT.

– Gennem det arbejde, vi udførte, så var der en personbil, som var interessant, og som vi fik øje på og forsøgte at stoppe, siger politiets talskvinde, Towe Hägg.

– Det lykkedes ikke med det samme, og der skete en eftersættelse på E4 i sydlig retning, forklarer hun.

De to anholdte mistænkes for drab og drabsforsøg.

For så vidt angår alle undtagen den dræbte dreng, er der ingen oplysninger om, hvem de skudramte eller gerningsmændene er.

Inden for et døgn er i alt syv personer blevet ramt af skud i den svenske hovedstad.

Ud over de fire, der blev ramt i bydelen Farsta, er to blevet såret i Solna og en i Jordbro. Det skete fredag aften.

Et øjenvidne fortæller Expressen, at han stod sammen med sine to mindreårige børn mellem et butikscenter og nedgangen til undergrundsbanen i Farsta, da han pludselig hørte skud.

– Det lød “bambambam” 8 til 12 gange. Jeg kunne høre, at det ikke var fyrværkeri, og jeg mærkede med det samme, at pulsen steg, siger han.

Det lykkedes ham at få gennet sine børn ind i en kiosk i nærheden for at komme i sikkerhed.

Han fortæller, at han så to personer, der løb forbi kiosken, men han ved ikke, om det var gerningsmændene.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere