Det oplyser en unavngiven kilde med viden om mødets program til nyhedsbureauet Reuters.
Oplysningen er ikke bekræftet fra officiel side.
Den ukrainske præsident rejser efter topmødet i Saudi-Arabien videre til G7-topmødet, der denne weekend afholdes i Hiroshima i Japan.
Den Arabiske Liga består af 22 stater i det nordlige Afrika og Mellemøsten.
Sammenslutningens topmøde finder sted i den saudiarabiske by Jeddah.
En af de mest opsigtsvækkende deltagere er – foruden Zelenskyj – Syriens præsident, Bashar al-Assad.
Det er første gang i en lang årrække, at han deltager.
Tidligere i maj besluttede medlemmerne af Den Arabiske Liga at byde Syrien velkommen tilbage i sammenslutningen.
Syrien blev ellers suspenderet efter Det Arabiske Forår i 2011 som følge af det syriske styres hårdhændede behandling af dets egen befolkning i forbindelse med den folkelige opstand i landet.
Siden foråret 2011 har der været borgerkrig i Syrien. Flere millioner syrere er drevet på flugt som følge af krigen.
Den Arabiske Liga har til formål at fremme samarbejde mellem landene inden for blandt andet handel og kultur.
/ritzau/
Andre læser også