AVIZ

Zelenskyj: Over 1100 russere er dræbt på under en uge i Bakhmut

TOPSHOT-UKRAINE-RUSSIA-CONFLICT-WAR
TOPSHOT-UKRAINE-RUSSIA-CONFLICT-WAR (Sergey Shestak/Ritzau Scanpix)

– På mindre end en uge, fra 6. marts, formåede vi at dræbe flere end 1100 af fjendens soldater alene i Bakhmut-sektoren. Ruslands uigenkaldelige tab lige dér i Bakhmut, siger præsidenten i sin daglige melding.

Ud over de mange dræbte er der også omkring 1500 russiske soldater, der er blevet så alvorligt såret, at de ikke kan kæmpe videre, tilføjer Zelenskyj.

Ukrainske styrker har desuden uskadeliggjort mindst ti russiske ammunitionsdepoter samt en del militært udstyr, lyder det fra præsidenten.

Bakhmut har i månedsvis været skueplads for de hidtil mest langvarige og blodige kampe i krigen i Ukraine. Byen ligger i den østlige del af landet.

Det er ikke muligt at få det russiske tabstal bekræftet fra anden side.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere