AVIZ

Zelenskyj forventer svært EU-topmøde: Vi har ingen plan B

OSLO

Alligevel venter et vanskeligt topmøde, konstaterer den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, på et pressemøde i Oslo, hvor han onsdag mødes med nordiske statsministre, heriblandt Mette Frederiksen (S).

– Ungarn blokerer det. Det er et faktum. Vi har været meget konstruktive. Vi har gjort alt, hvad vi kunne. Fulgt alle anbefalinger fra EU-Kommissionen, alle anbefalinger fra vores partnere, siger Zelenskyj på pressemødet.

EU-toppen anbefaler et ja til optagelsesforhandlinger med EU. Kun Ungarn står i vejen.

Ungarn truer med veto, og landets premierminister, Viktor Orbán, har til et lokalt ungarsk medie sagt, at Ungarn i stedet vil støtte et strategisk partnerskab med Ukraine.

Det er ikke noget, Zelenskyj er interesseret i.

– Hvis ikke det ender med et positivt resultat, er det ikke spørgsmål om en plan B. Vi har kun en plan A. Det er det ukrainske folks ønske at være med i EU.

– Hvis ikke det lykkes at opnå et positivt resultat, så viser det, at Putin har nedlagt veto, siger Zelenskyj, som henviser konkret til Ruslands forsøg på påvirkning af EU-lande.

EU-landenes stats- og regeringschefer holder torsdag og fredag topmøde med Ukraine øverst på dagsordenen.

Mette Frederiksen havde tirsdag en samtale med Orban, skriver Statsministeriet på X:

– Jeg havde en god samtale med Ungarns premierminister, Viktor Orbán, i går. Understregede behovet for at stå samlet i disse udfordrende tider. Ukraine hører til i den europæiske familie.

Det er ikke kun optagelsesforhandlinger, som Ungarn blokerer.

Orban har sagt, at han også vil blokere EU-Kommissionens ønske om at give 50 milliarder euro over fire år til Ukraine.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere