Finansministeriet opjusterer tirsdag råderummet med 16 milliarder kroner i forbindelse med et eftersyn af de offentlige finanser.
– Dansk økonomi står bomstærkt. Også endnu stærkere, end vi havde ventet, siger finansminister Nicolai Wammen (S).
Det finanspolitiske råderum er et mål for, hvor mange penge politikerne kan afsætte til nye initiativer – eller til at sænke skatterne. Det er med andre ord penge, der kan bruges, uden at der skal findes ny finansiering.
Eftersynet sker i forbindelse med den årlige afrapportering til EU-Kommissionen, i det som kaldes konvergensprogrammet.
Senest Finansministeriet fremlagde en beregning af råderummet var i forbindelse med 2030-planen i sensommeren 2022. Dengang var råderummet frem til 2030 på 48 milliarder kroner.
I dag er råderummet beregnet til cirka 64 milliarder kroner.
– Det skyldes primært, at vi har set dansk økonomi udvikle sig meget stærkt. Vi har tårnhøj beskæftigelse. Vi har mere udenlandsk arbejdskraft, som bidrager til dansk økonomi, end vi havde forventet, siger Wammen.
Yderligere er de offentlige finanser forbedret af, at flere ældre – end regeringen havde forudsat – bliver længere på arbejdsmarkedet. Færre benytter efterlønsordningen.
Sammenlagt giver den styrkede beskæftigelse lidt over 10 milliarder kroner ifølge ministeriets beregninger. Blandt de øvrige årsager til det øgede råderum findes afskaffelsen af store bededag.
Regeringen kom til magten med en fortælling om, at råderummet var “begrænset”, og at de offentlige finanser var under pres.
Det har mødt kritik fra oppositionen og kommentatorer: Regeringen tegner et alt for dystert billede af dansk økonomi, hed det.
Samtidig har økonomer sagt, at de ikke genkender billedet af krise, som statsminister Mette Frederiksens (S) regering har ført siden regeringsdannelsen sidste år.
– Jeg synes, at vi har givet en meget nøgtern fremstilling af, hvad det er for udfordringer, som Danmark står overfor, siger Wammen.
Han henviser til, at der bliver cirka 100.000 flere ældre og 40.000 flere børn i 2030. Klimaudfordringerne kommer til at koste, og det samme gør krigen i Ukraine.
– Det betyder, at vi står med nogle meget, meget store udfordringer i de kommende år i forhold til, hvad vi skal bruge pengene på, siger ministeren.
Wammen varsler også flere reformer.
– Vi har fortsat brug for reformer til at skaffe flere hænder. Fordi vi både, når det gælder vores velfærdssamfund, vores ældrepleje, vores sundhedsvæsen, og i forhold til vores børn, men også det private erhvervsliv, har brug for at få flere i beskæftigelse.
Tidligere har finansministre foretaget kasseeftersyn, når en ny regering var trådt til med egne prioriteringer. Det gjorde Wammen, som fortsatte på posten fra den tidligere regering, ikke efter dannelsen af SVM-regeringen.
I stedet kommer eftersynet i forbindelse med konvergensprogrammet, som ifølge EU’s retningslinjer skulle være udkommet senest med udgangen af april.
Forsinkelsen får ikke umiddelbart konsekvenser, lyder det fra EU-Kommissionen.
– Vi kan forstå, at det forsinkede konvergensprogram skyldes forberedelsen af finansloven for 2023, som igen er begrundet med dannelsen af en ny regering. Kommissionen tager det danske konvergensprogram i betragtning, skriver EU-Kommissionen i et skriftligt svar.
Danmark og Kroatien var de eneste EU-lande, som tirsdag ikke havde afleveret konvergensprogrammet endnu ifølge EU-Kommissionens hjemmeside.
/ritzau/
Andre læser også
