Dermed understreger hun, at EU er på vej til at finde løsninger på den tilstrømning, som har sat regeringen i flere EU-lande under tungt pres.
– Jeg glæder mig over den vellykkede politiske aftale, som medlemslandene har indgået. Det er en virkelig game changer, der giver os mulighed for at gå videre med forhandlingerne med Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, siger Ursula von der Leyen i en pressemeddelelse.
EU-Kommissionen fremsatte i 2020 sit forslag til en fælles asyl- og migrationspolitik for EU-landene. Men det har været svært at nå til enighed. Særligt spørgsmålet om, hvilken hjælp EU-landene skal yde hinanden i krisesituationer har pustet til uenighederne.
EU-landene er endt med en model, hvor det bliver obligatorisk at hjælpe landene på EU’s ydre grænser i krisesituationer. Men der bliver ikke tale om en tvungen omfordeling af asylansøgere.
Solidariteten kan i stedet være hjælp til at behandle asylansøgninger. Landene kan også vælge at give penge eller eksempelvis telte og anden hjælp til logistik i stedet for at modtage asylansøgere.
Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, betegner aftalen som “historisk”.
– Reformen vil være effektiv til at begrænse irregulær migration i Europa og give varig lettelse til lande som Tyskland. Et historisk vendepunkt, fastslog Olaf Scholz onsdag på det sociale medie X, der tidligere hed Twitter.
Mens begejstringen er stor i EU-toppen og den tyske hovedstad, er der til gengæld dyb skepsis om effekten blandt de indvandrerkritiske partier i Europa.
Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen, mener ikke pagten kan løse migrationsudfordringen.
– Sidste år kom der knap en million asylansøgere til Europa, og i år vil der formentlig komme et tilsvarende antal. Jeg forventer ikke, at aftalen vil bringe det tal væsentligt ned, siger Anders Vistisen.
Han peger på, at aftalen ikke gør op med retten til at søge asyl i Europa. Samtidig rummer den heller ikke en løsning på problemet med afviste asylansøgere.
– Aftalen har et kerneelement, der handler om hurtigere afslag for asylansøgere, der ikke har flygtningestatus. Men den ser ikke på, at EU-landene ikke formår at sende folk hjem, når de får afslag på asyl, siger Anders Vistisen.
EU-landene har senest indgået en aftale med Tunesien, men den har endnu ikke haft effekt i forhold til bremse tilstrømningen. Det understreger vanskelighederne ved at bruge penge til at motivere tredjelande, mener Vistisen.
Den eneste løsning vil ifølge DF være at sende asylansøgere og flygtninge til et tredjeland frem for at give dem ophold i EU.
– Der kommer en milliard ekstra mennesker i Afrika frem mod 2050, og en undersøgelse viser, at 50 procent af afrikanerne mellem 18 og 24 år ønsker at emigrere. Så migrationspresset er ikke en exceptionel situation. Det er en permanent tilstand.
– Løsningen er at gøre op med princippet om, at man kan komme ulovligt og få ophold i EU, siger Anders Vistisen.
/ritzau/
Andre læser også
