AVIZ

Vindfølsomme køretøjer er igen forbudt på Storebæltsbroen

A.S.O.s direktør Christian Prudhomme i pylonerne
A.S.O.s direktør Christian Prudhomme i pylonerne (Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Senest er forbuddet igen trådt i kraft klokken 12:57, oplyser Sund & Bælt på Twitter.

Det forventes, at forbuddet ophæves igen klokken 17:00.

Tirsdag formiddag frarådes høje og lette køretøjer også på Vejlefjordbroen.

Det skriver Vejdirektoratet på Twitter.

Vinden forventes at aftage ud på eftermiddagen.

Også på rute 9 Svendborgsundbroen frarådes høje og lette køretøjer.

Til gengæld er der ikke længere problemer på rute 9 Langelandsbroen, hvor også høje, vindfølsomme køretøjer igen kan passere, skriver Vejdirektoratet i en opdatering tirsdag formiddag.

Hos boligselskabet KAB holder man tirsdag øje med, om blæsten skal udløse en evakuering af beboere i Bellahøjhusene i København. Det skriver eb.dk.

Flere af højhusene blev evakueret, da stormen Otto ramte Danmark i midten af februar. Det skete grundet en konstruktionsfejl, der gør, at højhusene ikke kan tåle, når det blæser voldsomt.

Natten til tirsdag har der været vedvarende sne i stort set hele Danmark, og det er især Nordjylland, der har været ramt.

I resten af landet er der faldet lidt mindre sne, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Også flere færgeafgange er aflyst på grund af vejret. Det gælder på linjen Gedser-Rostock og færgeafgange mellem Als og Fyn.

Øresundsbroen er ikke på nuværende tidspunkt påvirket af vinden, men det kan ændre sig.

– Lige nu er varslet ikke så højt, at det vil betyde lukning af Øresundsbroen, men det kan ændre sig, lyder det på broens hjemmeside.

/ritzau/

Andre læser også