AVIZ

Venstre vil sælge fredet ejendom og flytte hovedkontor

Venstre
Venstre (Morten Bjørn Jensen/Ritzau Scanpix)

Det oplyser partisekretær Christian Hüttemeier til Politiken.

Carlsminde har været Venstres hovedkontor siden 1970. I stedet skal der investeres i nye lokaler.

Beslutningen blev taget af Venstres forretningsudvalg i august sidste år, da ejendommen er utidssvarende.

– Nu går der en proces i gang. Der skal findes en køber, og det er et specielt sted. Vi går og arbejder med det lige så stille, siger Christian Hüttemeier til avisen.

Af de 12 partier i Folketinget har kun Venstre og Enhedslisten hovedkontor uden for Christiansborg.

Men nu rykker Enhedslisten også ind på Christiansborg, skriver Politiken.

Det sker for at spare penge efter folketingsvalget i november, hvor Enhedslisten gik tilbage.

I dag har partiet landskontor i Studiestræde, men ved at flytte medarbejderne til Christiansborg kan partiet spare en million kroner. Det siger medlem af partiets økonomiudvalg Per Clausen til Politiken.

Hvor trenden har været, at partierne rykker partiorganisationen ind på Christiansborg for at spare penge, går Dansk Folkeparti den modsatte vej.

Lørdag annoncerede formand Morten Messerschmidt, at partiets hovedkontor fra 22. april bliver i den midtjyske by Ejstrupholm.

Her skal den ene partisekretær Simon Vanggaard fast sidde, mens landskassereren skal være der delvist.

– Vi vil gerne være mere til stede i det jyske, sagde Morten Messerschmidt til Herning Folkeblad lørdag.

– I Ejstrupholm kan vi samle gode organisationsfolk og frivillige. Håbet er, at partiets fællesskabsånd bliver forstærket ude i landet med flytningen af hovedkontoret til Ejstrupholm.

Folketingspartier skal betale 3448 kroner hver måned til Folketinget per medarbejder, der har arbejdsplads på Christiansborg, men er ansat af partiets sekretariat og ikke folketingsgruppen.

Folketinget modtog 3 millioner kroner fra den ordning fra 11 partier i 2022, oplyser Folketingets økonomikontor til Politiken. I 2020 var beløbet 2,4 millioner kroner.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere