AVIZ

Vejret skaber problemer for bilister flere steder i landet

Snevejret rammer Fyn. Snevejr breder sig i et bælte over landet

På Sjælland har der flere steder været mindre færdselsuheld, som relaterer sig til vejret.

På Sydmotorvejen har der natten til onsdag været tre mindre færdselsuheld mellem Haslev og Tappernøje. Det fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Lars Denholt.

– Jeg ved, at saltbilerne har været ude, men det kan være, at der er efterladt småpletter, hvor der er ikke er helt tøet op endnu. Så forsigtighed fra morgenstunden, siger han.

Ingen personer er kommet til skade ved uheldene, og alle baner på Sydmotorvejen er farbare onsdag morgen.

Også på Midt- og Vestsjælland skaber vejret trafikale problemer, fortæller Jesper Mortensen, som er vagtchef i politikredsen.

– Allerede nu er vi stødt på de første, som sidder fast i sneen. Vi har også nogen, som er skredet ud i grøften, siger han.

Ingen personer er kommet til skade ved hændelserne, men vagtchefen opfordrer til at køre hjemmefra i god tid.

Også ved Sydøstjyllands Politi er der meldinger om flere uheld. Det skriver politiet onsdag morgen på X.

På Fyn er Fyns Politi “ved at drukne i meldinger om uheld på de fynske veje”. Det skriver P4 Trafik Syddanmark på X.

På Vejdirektoratets hjemmeside kan man omkring klokken 6.30 se, at flere veje eller spor er spærret som følge af uheld.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere