AVIZ

Våbenhvile mellem Hamas og Israel forlænges en enkelt dag

Released hostages are helped by members of the International Committee of the Red Cross as they arrive at the Rafah border crossing

Det siger Israels militær torsdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hamas oplyser kort efter Israels udmelding, at aftalen forlænges med enkelt dag.

Yderligere bekræftes det ifølge nyhedsbureauet AFP af mægleren Qatar, at aftalen forlænges til fredag.

Aftalen skulle efter planen være udløbet klokken 06.00 torsdag morgen dansk tid.

En række af Hamas’ gidsler er blevet løsladt i de seneste dage. Det er sket i bytte for palæstinensiske fanger i israelske fængsler.

Våbenhvilen varede oprindeligt fire dage. Den blev forlænget med to dage, da den skulle udløbe tirsdag.

Talsmanden for den israelske hær oplyste onsdag aften – inden en nyhed om at 14 gidsler var på vej til Israel – at der var 159 gidsler tilbage i Gaza.

Gidslerne blev 7. oktober overmandet af militsfolk fra Hamas, der brød grænsehegn ned og angreb mål i det sydlige Israel. Samtidig affyrede Hamas flere tusinde raketter mod Israel.

Ved angrebet blev cirka 1200 personer i Israel dræbt. Omkring 240 blev taget som gidsler.

Israel besvarede Hamas’ angreb med syv ugers nærmest konstante luftangreb mod Gazastriben.

Myndigheder i den Hamas-kontrollerede enklave siger, at knap 15.000 palæstinensere er blevet dræbt.

Senest blev ti israelske og fire thailandske gidsler onsdag frigivet og bragt til Israel.

Det drejede sig om fem mindreårige og fem kvinder. Heraf har fem dobbelt statsborgerskab. Der er tale om en fra Holland, tre fra Tyskland og en fra USA.

Senere oplyste det israelske fængselsvæsen, at 30 palæstinensere var blevet løsladt fra Israel, den besatte Vestbredden og Jerusalem.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere