AVIZ

USA’s justitsminister retter hård kritik mod politi i Kentucky

U.S. Attorney General Merrick Garland announces the findings of a civil rights investigation into the Louisville Metro Police Department in Louisville
U.S. Attorney General Merrick Garland announces the findings of a civil rights investigation into the Louisville Metro Police Department in Louisville (U.s. Justice Department/Reuters)

Ifølge ministeriet foregår der omfattende diskrimination af sorte i byen.

Det var netop i Louisville i samme stat, at en uskyldig sort kvinde, Breonna Taylor, blev skudt og dræbt i sit hjem af politiet.

Det var hendes død, der førte til granskning af politiet i byen.

– Det er hjerteskærende, siger justitsminister Merrick Garland.

Det er næsten to år siden, at Garland nedsatte undersøgelsen af politiet i Louisville. For at finde ud af, om politiet rutinemæssigt bruger overdreven magt og gennemfører ransagninger i strid med forfatningen.

Nu er undersøgelsen afsluttet. Her fremgår det, at betjente ofte omtaler sorte som “aber”.

– Nogle betjente har videofilmet sig selv, mens de kaster drikkevarer fra deres biler mod fodgængere, fremgår det.

Det fremgår også, at politiet uberettiget anvender nakkepres og overdreven brug af hunde og strømpistoler.

26-årige Breonna Taylor, der arbejdede som sundhedstekniker, blev i 2020 skudt og dræbt, da tre civilklædte betjente uden ransagningskendelse brød ind i hendes hjem.

Hendes kæreste troede, det var forbrydere og åbnede ild mod dem med sit håndvåben.

Politiet svarede igen med over 30 skud. Taylor blev ramt mindst fem gange. Betjentene fandt ikke noget narkotika, som ellers var formålet med aktionen.

Louisville er cirka dobbelt så stor som Aarhus.

/ritzau/AFP

Andre læser også