AVIZ

USA: Rusland begår forbrydelser mod menneskeheden i Ukraine

GERMANY-UKRAINE-RUSSIA-CONFLICT-SECURITY
GERMANY-UKRAINE-RUSSIA-CONFLICT-SECURITY (Thomas Kienzle/Ritzau Scanpix)

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– USA har formelt konkluderet, at Rusland har begået forbrydelser mod menneskeheden, siger hun på Sikkerhedskonferencen i München.

Det er første gang, at USA omtaler Ruslands handlinger på denne måde.

– Deres handlinger er et angreb på vores fælles værdier og vores fælles menneskehed, siger Harris ved den store sikkerhedskonference.

Blandt deltagerne på konferencen er Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak. Også den danske statsminister, Mette Frederiksen, er til stede.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har talt over en videoforbindelse.

Den amerikanske vicepræsident, Kamala Harris, udtaler sig på USA’s vegne ved konferencen, hvor præsident Joe Biden ikke er til stede.

I sin tale opremser hun forbrydelser, som russiske styrker angiveligt står bag i Ukraine. Det drejer sig blandt andet om “rædselsfulde eksempler på drab, tortur, voldtægt, forvisninger, henrettelser, overfald”.

– Til alle, der står bag disse forbrydelser, og deres overordnede, der medvirker til forbrydelserne, siger jeg, at de vil blive stillet til ansvar.

– Retfærdigheden vil ske fyldest, siger Kamala Harris.

Sikkerhedskonferencen i München foregår fra fredag til søndag. Lørdag har især spørgsmålet om øget militær støtte til Ukraine været på dagsordenen.

/ritzau/

Andre læser også