Det oplyser en embedsmand fra det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, til nyhedsbureauet Reuters.
Objektet udgjorde ikke en militær trussel, erkender embedsmanden.
Det er dog muligt, at det kunne have udgjort en trussel for indenrigsluftfart, da det svævede i cirka 6,1 kilometers højde.
Der var tale om et ottekantet objekt med hængende snore på siden. Det fragtede dog ikke noget af betydning, fortæller embedsmanden fra Pentagon.
Det flyvende objekt blev først opdaget over delstaten Montana lørdag, men blev skudt ned søndag over Lake Huron. Pentagon hævder, at objektet fløj tæt på amerikanske militærområder.
Fredag og lørdag blev to øvrige ukendte objekter skudt ned i Canada og den amerikanske delstat Alaska.
Embedsmænd fra de amerikanske sikkerhedstjenester vurderede søndag eftermiddag, at de to ukendte objekter formentligt var balloner.
Eftersøgningshold leder søndag fortsat efter resterne af de objekter, der blev skudt ned tidligere i weekenden.
Det fortalte den canadiske premierminister Justin Trudeau søndag.
Ifølge Trudeau, er der fortsat meget viden, der mangler om objekterne.
Lørdag 4. februar skød et amerikansk F-22-kampfly en luftballon fra Kina ned ud for den amerikanske delstat South Carolinas kyst.
Det skete, efter at den i løbet af flere dage var fløjet over USA og dele af Canada.
USA kaldte det en overvågningsballon, mens Kina hævdede, at der var tale om en civil vejrballon, der var blæst ud af kurs.
Søndag eftermiddag lød det fra Det Hvide Hus, at de to objekter, der blev skudt ned fredag og lørdag ikke bærer nogen nær lighed med den kinesiske luftballon.
/ritzau/
Andre læser også