Præsident Joe Bidens administration siger, at den har modtaget tilsagn om deltagelse i en multinational styrke fra lande i mange af verdens regioner – fra Sydamerika og Caribien over Afrika til Asien.
Det forudsætter, at der i FN’s Sikkerhedsråd vedtages en resolution om en internationale indgriben.
Haitis premierminister, Ariel Henry, har i næsten et år appelleret til det internationale samfund om at gribe ind i hans land. Kenya har frivilligt forpligtet sig til at lede missionen med at hjælpe Haitis trængte politi, som er ved at tabe en kamp mod voldelige bander. Kenya siger, at mindst 2000 politifolk skal sendes til Haiti, og at det selv stiller med en styrke på 1000 mand. – Vi har fået tilsagn om deltagelse fra lande på hvert eneste kontinent, siger den amerikanske viceudenrigsminister, Victoria Nuland. En indgriben i Haiti har været diskuteret ved FN’s Generalforsamling i den forgangne uge, hvor USA’s udenrigsminister, Anthony Blinken, har haft møder med over 34 ambassadører, udenrigsministre og officielle repræsentanter fra forskellige lande. Udkastet til en resolution, der er udarbejdet af USA og Ecuador, er i omløb blandt de 15 lande i Sikkerhedsrådet. I mange måneder har der været rapporter om daglige kidnapninger for løsepenge, bilkapringer, voldtægter og voldelige røverier samt skudkampe mellem rivaliserende bander. Det anslås, at voldelige bander i dag kontrollerer omkring 80 procent af hovedstaden, Port-au-Prince. USA gav fredag yderligere 65 millioner dollar – over 455 millioner kroner til Haits politi. En del lande er tilbageholdende med hensyn til at støtte den siddende regering i Haiti under Ariel Henry, fordi den ikke er folkevalgt. Den siger, at et valg er umuligt at gennemføre under de nuværende forhold. Den internationale styrke, som er på tale, vil ikke være en FN-styrke, og der ikke tale om en FN-mission, men planerne støttes af FN’s generalsekretær, António Guterres. Næsten halvdelen af de 11 millioner indbyggere lever med sult. /ritzau/dpa . |
||||
Andre læser også