AVIZ

USA: Egyptisk veteranekstremist er ny leder af al-Qaeda

US-ATTACKS-ENDURING FREEDOM-TERRORISTS
US-ATTACKS-ENDURING FREEDOM-TERRORISTS (Handout/Ritzau Scanpix)

– Vores vurdering er i tråd med FN’s: al-Qaidas nye de facto-leder er Saif al-Adel, som har base i Iran, siger en talsperson for udenrigsministeriet.

FN sagde i en udtalelse onsdag, at det var en udbredt opfattelse i medlemslandene, at Adel nu er gruppens leder.

Adel, som skal være 62 år gammel, er tidligere oberstløjtnant i de egyptiske sikkerhedsstyrker. Han har længe haft en central rolle i al-Qaedas ledelse.

Han var med til at træne nogle af de flykaprere, som deltog i terrorangrebene mod USA den 11. september 2001, ifølge oplysninger fra organisationen US Counter Extremism Project.

Det ekstremistiske netværk har ikke selv formelt erklæret, hvem der er den nye “emir”, fordi Taliban-regeringen i Afghanistan ikke har ønsket at erkende, at den tidligere leder, Ayman al-Zawahiri, blev dræbt af ved et amerikansk angreb i Kabul i juli i henhold til oplysninger fra FN.

Det er også et problem for al-Qaedas tilhængere, som er sunnimuslimer, at de nu har en leder, som primært opholder sig i det shiamuslimske Iran.

– Hans ophold i Iran skaber tvivl om al-Qaedas ambitioner og mål, som hidtil har været at tage lederskab over en global bevægelse i møde med udfordringer fra Islamisk Stat, hedder det i FN’s seneste rapport om netværket.

Adel er også eftersøgt af FBI for indblanding i bombeangreb mod USA’s ambassader i Tanzania og Kenya i 1998, og USA har udlovet en dusør på op til ti millioner dollar for informationer, som kan føre til, at han bliver pågrebet.

/ritzau/AFP

Andre læser også