AVIZ

Unge mænd snød ældre kvinder for 330.000 kroner

Dankortet truet
Dankortet truet (Nikolai Linares/Ritzau Scanpix)

Det afgør Københavns Byret mandag.

Ifølge anklagerfuldmægtig Tine Graakjær er det en hård dom.

– Det er tydeligt at se, når man ser på dommens længde, at man ikke havde fået så lang straf, hvis det bare havde været simpelt misbrug af dankort.

– Her har retten virkelig vist, at det er skærpende, at kriminaliteten blev begået så organiseret mod ældre kvinder, siger hun.

De to mænd på henholdsvis 19 og 22 år kontaktede ældre kvinder via telefonen og udgav sig for at være fra Nordea, Sparbank Nord eller en række andre banker.

Under påskud af at der var sket hacking eller andre mistænkelige forsøg på at få fat i de ældres penge, bad mændene de ældre om at oplyse deres pinkoder.

Herefter rykkede falske bankbude ud for at afhente betalingskortene, og de to mænd kunne bruge løs af de ældres kort.

I to af tilfældene lykkedes det ikke de to mænd at foretage hævninger med ofrenes betalingskort, da de fattede mistanke og spærrede kortet.

De to mænd er ud over bedrageri og databedrageri af særlig grov beskaffenhed dømt for over 400 andre forsøg på bedrageri. Her blev telefonen dog ikke taget, og derfor er de kun dømt for forsøg.

Den 19-årige havde i forvejen en betinget dom for færdsel. Derfor har retten givet ham en samlet dom på et år og ni måneder.

Det er en tilfreds anklagemyndighed, der går hjem mandag, fortæller Tine Graakjær.

– Ja, det er vi. Jeg synes, at dommen viser, at det ikke altid er beløbets størrelse i økonomisk kriminalitet, men også fremgangsmåden, der afgør dommen, siger hun.

Mændene har begge valgt at modtage dommen.

/ritzau/

Andre læser også