Det rapporterer nyhedsbureauerne Reuters og AFP.
De ukrainske styrkers hærfører i området, Oleksandr Syrskyi, fortæller, at hans soldater er presset til det yderste.
– Situationen omkring Bakhmut er ekstremt højspændt.
– På trods af markante tab har fjenden indsat sine mest trænede Wagner-angrebsgrupper for at forsøge at bryde gennem vores styrkers forsvar og omringe byen, siger han ifølge AFP.
Han henviser til Wagner-gruppen, som består af russiske lejesoldater.
Sent tirsdag aften adresserer Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, situationen i den østukrainske by.
– Intensiteten i kampene mellem de ukrainske og russiske styrker omkring den østlige by Bakhmut øges fortsat, siger Zelenskyj i en videotale.
Store dele af Bakhmut er lagt i ruiner som følge af de voldsomme kampe og luftangreb. Langt størstedelen af byens befolkning er da også flygtet.
Før krigen var der 70.000 indbyggere i Bakhmut. Nu er der 5000 tilbage.
/ritzau/
Andre læser også