– Vi vil offentliggøre detaljer om angrebet så hurtigt som muligt, og resultatet er dusinvis af dræbte og sårede – deriblandt højtstående flådeofficerer, siger den ukrainske hær i en pressemeddelelse.
Ukraine siger, at missilangrebet blev gennemført på et tidspunkt, da “den russiske flådes ledelse var samlet til et møde”.
Ukrainsk militær meddelte fredag, at dets styrker omkring klokken 12 lokal tid (klokken 11 dansk tid) foretog et “vellykket” angreb mod den russiske flådes hovedkvarter “i det midlertidigt besatte Sevastopol”.
En talsmand for Ukraines luftvåben siger på ukrainsk tv, at han er tilfreds med resultatet af angrebet, selv om han havde håbet, at effekten af det ville være mere dramatisk.
– For at være helt ærlig ville jeg gerne have haft et større hul, siger han ifølge netmediet Kyiv Post.
Ifølge Mikhail Razvozjajev, lederen af den lokale russisk indsatte administration i Sevastopol, er ingen civile blevet dræbt under angrebet. Den civile infrastruktur er ikke beskadiget, tilføjer han.
Russiske ledere i Sevastopol advarede lørdag om mulige nye angreb fra ukrainsk side.
Pas på! Fare for missilangreb! skrev Sevastopols, Mikhail Razvozhayev, på Telegram.
Han opfordrer alle til holde vinduer lukkede og holde sig på afstand af dem, ligesom han advarede alle mod at køre i biler og busser og søge mod sikre opholdssteder.
Men kort efter kom der en meddelelse om, at “faren er ovre”.
Krim blev annekteret af Rusland i 2014, og halvøen har været mål for en lang række ukrainske angreb, som er blevet intensiveret denne sommer.
/ritzau/AFP
Andre læser også