Det fortæller Serhij Lysak, guvernør i regionen Dnipropetrovska, som angrebet særligt gik ud over.
Salven af missiler fredag morgen var den første større af sin slags i flere uger. Rusland har primært brugt droner til sine natlige angreb.
Også højspændingsledninger, en ubeskrevet industriel facilitet og over 20 private hjem blev beskadiget i angrebet.
Ifølge det ukrainske luftvåben var det russiske bombefly af typen Tu-95, der affyrede missilerne mod forskellige regioner på tværs af landet.
Ifølge Sergej Popko, leder af Kyivs militære administration, blev alle missiler affyret mod hovedstaden skudt ned.
Det betød dog samtidig, at vragrester fra missiler smadrede både vinduer og vægge hos private borgere i Kyiv.
På samme tid kæmper ukrainske styrker med at afværge russiske angreb i byen Avdijivka, der ligger under 12 kilometer fra hovedstaden i den besatte region Donetsk.
– Vejrforholdene forhindrer besætterne i at bruge deres køretøjer, så i stedet tyr de til angreb med menneskelige bølger, lyder det fra Vitalij Barabasj, der er chef for den militære administration i Avdijivka.
Talsperson for det ukrainske militær Oleksandr Shtupun hævder, at russiske styrker har lidt store tab omkring byen.
Ifølge Shtupun har Rusland smidt omkring 450 bomber i området, og landet er nu i færd med at sende opbakning i form af reservestyrker.
Ruslands forsvarsministerium nævner sjældent Avdijivka. Men på krigsbloggen Rybar blev det fredag hævdet, at der foregår kampe nær byens kulkraftværk.
/ritzau/Reuters
Andre læser også