AVIZ

Udsat hav skal reddes i land af 17 anbefalinger fra kommission

Hanstholm

Den blev nedsat i kølvandet på briternes udtræden af EU, som betød store reduktioner i fiskekvoter for danske fiskere.

Minister for fiskeri Jacob Jensen (V) vil se på anbefalingerne i det nye år.

– Fiskeriet er presset og står i en opbrudstid. Nogle fiskebestande, særligt i vores indre farvande, har det svært. Der er kamp om pladsen på havet.

– Efter nytår vil jeg påbegynde en proces med at få gjort nogle af deres mange anbefalinger til virkelighed, siger han i en pressemeddelelse.

Blandt anbefalingerne er etableringen af et Havråd, mere selvforvaltning og økosystembaseret dansk fiskeri samt anbefalinger om en trawlfri zone i Bælthavet.

En af udfordringerne er, at pladsen på og i havet bliver mindre og mindre.

Der reserveres havarealer til beskyttelse af havmiljø, der etableres havvindmøller og andet, som der ikke er afsat områder til i Danmarks havplan.

Det betyder en risiko for, at der blive mindre plads til at fiske på.

Flere fiskere forlader erhvervet, end der kommer til, fordi danske fiskere i gennemsnit bliver ældre og ældre.

Kommissionen anbefaler, at man tillader fiskeri med bundslæbende redskaber i ti procent af Bælthavet, som blandt andet dækker over Lillebælt, Storebælt og Øresund.

Det er Danmarks Naturfredningsforening dog utilfreds med i en pressemeddelelse og kalder det skuffende, at ikke hele Bælthavet anbefales at blive trawlfrit.

– Ti procent svarer stort set til det areal i Bælthavet, hvor der fiskes med bundslæbende redskaber i dag, fordi det er her, der er fisk og muslinger tilbage i Bælthavet, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Konkret peger foreningen på de dybe render i Lillebælt og Storebælt, hvor torsken gyder og i muslingebankerne i Lillebælt og fjordene.

– Det er netop de områder, der burde beskyttes mod bundslæbende redskaber. Det vil de ikke blive med Fiskerikommissionens forslag, siger Maria Reumert Gjerding.

Danmarks Fiskeriforening ser positivt på de politiske forhandlinger i kølvandet på anbefalingerne.

– Det er mit håb, at de kan bidrage til at fremtidssikre fiskerierhvervet, så danske fiskere fortsat kan levere sund og klimavenlige fødevarer til den voksende verdensbefolkning, siger formand Svend-Erik Andersen i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere