Udmeldte og foreslåede reformer øger arbejdsudbud med 29.000

Dermed er regeringen nået knap to tredjedele af den ambition, som blev sat ved indgåelsen af regeringen sidste år, da man lovede at øge den strukturelle beskæftigelse med 45.000.

– Vi er i fuld gang, og i al beskedenhed er denne regering nået længere end den forrige regering og regeringen før den tilsammen. Det har vi gjort på mindre end et år. Så jeg synes, at vi leverer på tingene, siger Wammen, da han præsenterer 2030-planen tirsdag.

De resterende 16.000 personer op til målet i regeringsgrundlaget skal findes med 4000 gennem en omprioritering af erhvervsstøtten.

Potentialer for yderligere at øge arbejdsudbuddet er reduceret med 1500 til 12.000 i forhold til regeringsgrundlaget fra 2022.

Tirsdag gentager finansministeren om de såkaldte potentialer, at den strukturelle beskæftigelse kan øges ved, at flere går fra deltid til fuldtid, at sygefraværet nedbringes, og at der hentes mere udenlandsk arbejdskraft.

– Jeg køber ikke den med, at hvis man ikke på forhånd ved præcis, hvordan de sidste 15.000 skal leveres, så skal man ikke have ambitionen om også at komme med forslag til det, siger Wammen.

Med 2030-planen sættes der tal på, hvad flere af de foreløbige reformer har givet.

En politisk aftale om international arbejdskraft fra 2022 vil øge arbejdsudbuddet med 4500 fuldtidspersoner i 2030.

– I en situation, hvor vi mangler dygtige folk både i velfærden og i det private, så er det en vigtig brik, at vi i 2030 får anslået 4500 yderligere til Danmark, som vil arbejde og bidrage, siger fungerende økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) i en skriftlig kommentar.

Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale, De Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne indgik i juni 2022 en aftale om at styrke den internationale rekruttering.

Man sænkede grænsen for, hvor meget man som udlænding fra lande uden for EU skal tjene for at kunne arbejde i Danmark til 375.000 kroner årligt.

Det medfører, at flere arbejdsgrupper kan rekrutteres af danske virksomheder. Og det er sket i betydeligt omfang.

Desuden vurderes afskaffelsen af store bededag at give 8500, universitetsreformen 4600 og den netop foreslåede skattereform 5200 flere fuldtidspersoner.

/ritzau/