AVIZ

Uddannelsestilbud sender flere unge i arbejde og skole

Dronningen besøger Slagelse Kommune i forbindelse med sommertogtet, dronning Margrethe, Dronningen
Dronningen besøger Slagelse Kommune i forbindelse med sommertogtet, dronning Margrethe, Dronningen (Claus Bech/Ritzau Scanpix)

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har analyseret.

Uddannelsen er henvendt til unge under 25 år, som hverken er i job eller i gang med en uddannelse.

Tallene viser, at omtrent halvdelen af de unge, som gennemfører forløbet, fortsætter i uddannelsessystemet. Hver fjerde kommer videre i arbejde.

På baggrund af de tal ser uddannelses- og integrationschef hos Dansk Arbejdsgiverforening Jannik Bay FGU’erne som en succes.

– Det er meget positivt. Det viser, at det er et godt tilbud til den gruppe af unge, som har forskellige udfordringer i forhold til at gå direkte til en ungdomsuddannelse eller et job, siger han.

FGU’erne åbnede i 2019 og er en samling af undervisning på 9.- og 10. klasseniveau for unge under 25 år.

Forløbet er et tilbud til de unge, som af forskellige faglige, personlige eller sociale årsager ikke er klar til at gå direkte videre på en uddannelse eller starte i et job.

Men selv om meget ifølge DA tyder på, at FGU har en positiv indvirkning på de unges fremadrettede liv, er der fortsat frafald på uddannelsen.

5000 er ifølge DA faldet fra af de omkring 24.000, som har begyndt et forløb i perioden fra 2019 til 2021.

– Faktisk ser man bredt over ungdomsuddannelser, at der er et højt frafald – også et for højt frafald. Det er faktisk ikke et alarmerende frafald, vi ser, den her gruppe taget i betragtning, siger Jannik Bay.

– Når det er sagt, synes vi, at der er et behov for at sætte fokus på, hvordan vi fastholder de her unge på FGU-forløbet.

Ifølge DA havner størstedelen af de frafaldende unge enten på overførselsindkomst eller bliver selvforsørgende.

Og derfor er der ifølge Jannik Bay brug for at få skabt et bæredygtigt fundament på den lange bane.

– Vi ved, at dem, der falder fra, ikke bare falder ud og tager et job eller hopper over på en anden ungdomsuddannelse. De ryger tilbage i startfasen og står uden job og uddannelse, siger han.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere