AVIZ

Tyskland: Ukraine skal styrkes – men ikke ind i Nato lige nu

Germany Politics
Germany Politics (Markus Schreiber/Ritzau Scanpix)

Det sker i en tale til Forbundsdagen torsdag.

– Vi må se nøgternt på den nuværende situation, siger Scholz og tilføjer, at den ukrainske regering har erkendt, at landet ikke kan blive en del af Nato, så længe krigen varer ved.

– Derfor foreslår jeg, at vi fokuserer på topprioriteten i Vilnius (ved Nato-topmødet i juli, red.), nemlig at styrke Ukraines kampkraft.

Den tyske regering og partnerlande i G7 arbejder på sikkerhedsgarantier for Ukraine på længere sigt, siger Scholz.

– Vores mål er stærk militærstøtte til Ukraine, heriblandt med moderne vestlige våben, siger den tyske forbundskansler.

Han opfordrer også til, at Ukraines “økonomiske modstandsdygtighed” styrkes.

I talen kommer Scholz med et løfte om, at Tyskland når Natos målsætning om at bruge to procent af landets bnp på forsvar næste år.

Tyskland har igennem længere tid brugt et godt stykke under de to procent.

Men krigen i Ukraine har fået landet til markant at ændre sin forsvarspolitik.

– Vi skal sikre, at det tyske forsvar endelig får det udstyr, som det har brug for, siger Scholz.

Den tyske forbundskanslers tale finder sted, mens Nato-lande forsøger at finde ud, hvad sikkerhedsalliancen skal tilbyde Ukraine, når der afholdes Nato-topmøde i Litauens hovedstad, Vilnius, 11. og 12. juli.

Den ukrainske regering ønsker at se en konkret vej frem mod et egentligt medlemskab. Det samme gør landets nærmeste allierede i Østeuropa.

Men USA og Tyskland har været tilbageholdende med at gøre noget, der risikerer at sende alliancen ud i krig med Rusland.

/ritzau/Reuters

Andre læser også