AVIZ

Tysk storklub bekræfter køb af Simon Pytlick

EHF Euro Cup herrehåndbold
EHF Euro Cup herrehåndbold (Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Storklubben Flensburg-Handewitt bekræfter den nyhed, som TV 2 Sport erfarede fredag: At den fynske VM-stjerne fremover tørner ud for den danskerglade klub lige syd for grænsen.

Det samme gælder hans klub- og landsholdskollega Lukas Jørgensen.

I en video på Facebook præsenterer Flensburg-Handewitt de to nyerhvervelser. Pytlick har indgået en aftale, der løber til sommeren 2027, mens Jørgensen har et år mindre på sin kontrakt.

De to spillere kommer til en klub med store danske traditioner og et væld af danske spillere i staben.

I denne sæson spiller Mads Mensah, Aaron Mensing, Lasse Møller, Simon Hald, Emil Jakobsen, Johan Hansen og Kevin Møller for klubben, som lige nu er nummer fem i Bundesligaen.

22-årige Simon Pytlick fik et brag af et internationalt gennembrud ved VM i januar, hvor han var en af de store profiler på det danske guldhold.

Han kom til VM med kun ti landskampe på cv’et, men etablerede sig omgående som landstræner Nikolaj Jacobsens førstevalg som venstre back.

I ni VM-kampe bombede Simon Pytlick 51 bolde i modstandernes mål. I finalen mod Frankrig scorede han ni gange og blev belønnet for bedrifterne i Sverige og Polen med en plads på turneringens allstar-hold.

Også Lukas Jørgensen var med i turneringen i januar og har dermed en VM-guldmedalje i præmiesamlingen.

Stregspilleren er i gang med sin anden periode i GOG, hvor han i denne omgang har spillet siden 2021.

I Flensburg afløser han landsmanden Simon Hald på stregpositionen. Hald rejser til sommer hjem Aalborg.

Både Pytlick og Jørgensen var i torsdags med til at besejre Tyskland 30-23 i en testkamp. Når de to lande mødes igen søndag, er det uden Pytlick, der har forladt landsholdslejren for at få et hvil.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere