AVIZ

Tysk politi anholder 19-årig efter muligt drab på femårig pige

Missing four-year-old dead - 19-year-old arrested
Missing four-year-old dead - 19-year-old arrested (Paul Zinken/Ritzau Scanpix)

Flere tyske medier – blandt andet Bild og Welt – erfarer, at pigen var blevet stukket med kniv, hvorfor en kriminel handling menes at ligge bag pigens død.

En 19-årig mistænkt er blevet anholdt. Det skriver Welt.

Den femårige pige blev tirsdag eftermiddag meldt savnet. Om aftenen blev hun fundet svært såret i Bürgerpark Pankow i Berlin.

Politiet melder, at det var en forbipasserende, som fandt hende, skriver det tyske medie.

Det lykkedes herefter beredskab at genoplive pigen og bringe hende på hospitalet. Her døde hun kort efter.

– Vi går ud fra, at der ligger en kriminel handling bag hendes død, oplyser en talsmand fra politiet til Bild.

– En mistænkt 19-årig er i den forbindelse allerede blevet anholdt.

En større politiindsats var tidligere tirsdag i gang i Berlin som led i eftersøgningen af pigen.

Knap 100 personer blev sat ind af myndighederne, og også en helikopter var på vingerne.

/ritzau/

Andre læser også