AVIZ

Tysk holdleder: Fifa forbyder regnbuestribede armbind ved VM

Germany - Sweden
Germany - Sweden (Fabian Strauch/Ritzau Scanpix)

Det siger holdlederen for det tyske kvindelandshold, Maika Fischer.

Hun siger, at det tyske landshold ikke vil modsætte sig Fifas regler.

Frem til, at VM løber af stablen, vil de tyske fodboldkvinder dog spille med et regnbuestribet anførerbind.

Ved mændenes VM i Qatar sidste år ville flere hold, herunder både Tyskland og Danmark, bære et anførerbind med teksten “One Love” for at vise støtte til mangfoldighed.

Det afviste Fifa, der desuden truede med at give et gult kort til anførere, der bar armbindet.

Tysklands fodboldherrer bruger nu igen et anførerbind med det tyske flags farver i deres venskabskampe indtil EM i 2024.

Kvindelandsholdet kommer dog til at fortsætte med at bruge det regnbuestribede anførerbind ved alle kampe forud for VM.

– Jeg ved, at vores spillere gerne vil fortsætte med at bruge regnbuebindet ved vores internationale kampe, siger landstræner Martina Voss-Tecklenburg.

Regnbuefarverne er et symbol på LGBT+-personer og bæres ofte som støtte til dem.

/ritzau/dpa

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere