AVIZ

Tusindvis af hættemåger er fundet døde af fugleinfluenza i år

Storebæltsbroen 25 år
Storebæltsbroen 25 år (Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix)

Tidligere blev det estimeret, at det var nogle hundrede hættemåger, der var døde. Men sygdommen har nu spredt sig til hele landet, og det gør indhug i hættemåge-bestanden.

Det siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet, og har undersøgt nogle af de døde fugle.

– Det er helt tydeligt, at de kolonier, hvor hættemågerne er blevet ramt, der dør alle ungerne. Så der kommer stort set ingen unger på vingerne i de kolonier, siger han.

De døde fugle skyldes et udbrud af fugleinfluenza af typen H5N1, som hærger i hele Europa lige nu. Det vurderes også, at den er kommet til Danmark sydfra.

Tidligere har det primært været i udbrud i kolonier omkring vestkysten, at danske hættemåger er døde.

Men der er registreret døde fugle i hele landet, siger Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitolog Forening (DOF).

– Før så man det kun i begrænsede områder ved vestkysten. Nu har det spredt sig til hele landet og er blandt andet registreret ved Utterslev Mose (ved København, red.), siger han.

Det er dog ikke sikkert, at fugleinfluenzaen får større konsekvenser for bestanden.

– Der er omkring 260 kolonier i Danmark, så bestanden er meget spredt, og derfor vil det formentlig kun være nogle få procent af den samlede bestand, der dør som følge af fugleinfluenza.

– Så den kan godt genoprettes inden for et par år, vurderer Thomas Bregnballe.

Det har dog større konsekvenser for splitterner, der også rammes af fugleinfluenza i år. Her er det nemlig i særdeleshed ungerne, der bliver dør af sygdommen.

Det er særlig kritisk, fordi det går ud over størrelsen på bestanden. Dermed kan der gå mange år, før splitternebestanden er stor igen, siger Thomas Bregnballe.

– Det er en bestand, der er koncentreret i færre kolonier. Og det betyder, at når det primært er ungerne, der rammes, så kommer der stort set ingen unger på vingerne.

– Og sidste år blev splitternerne også ramt af fugleinfluenza, så her kom der heller ikke flere unger. Derfor kan der godt gå 20 år, før bestanden kommer på fode igen, siger han.

Omkring 25.000 hættemåge-par yngler i Danmark. Splitterner yngler ofte midt i hættemågekolonier. I dag tæller bestanden omkring 4000 ynglepar i Danmark.

I løbet af de senere år er der ifølge DOF påvist fugleinfluenza i rundt regnet 40 vilde fuglearter.

Mennesker kan også blive smittet, hvis de omgås fugle med virussygdommen.

Direkte kontakt med smittede fugle vurderes at være den mest sandsynlige kilde til, at mennesker bliver inficeret.

Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol (ECDC) vurderer dog, at risikoen for den generelle befolkning er meget lav.

/ritzau/

Andre læser også