AVIZ

Trump trækker på skuldrene af mulige anklager ved vælgermøde

Election 2024 Trump
Election 2024 Trump (Evan Vucci/Ritzau Scanpix)

– Distriktsadvokaten i New York har under varsel og ledelse fra “uretfærdighedsministeriet” i Washington D.C. efterforsket mig for noget, der ikke var en kriminel handling, ikke var en forseelse, ikke var en sag, sagde Trump til de fremmødte vælgere i Waco i delstaten Texas.

Den tidligere præsident ankom til vælgermødet, der blev afholdt på en flyveplads, i et fly.

Trump genoptager traditionen med de velkendte vælgermøder, som hans tilhængere kender fra valgkampene i 2016 og 2020.

Denne gang hænger der dog en række sager over den 76-årige republikaner. Blandt andet bliver han af distriktsadvokaten i New York undersøgt for angiveligt at skulle have betalt pornoskuespilleren Stormy Daniels for at tie stille om en affære mellem de to.

En anden efterforskning undersøger hans forsøg på at omgøre valgresultatet ved valget i 2020 samt hans rolle i et dødeligt stormløb mod den amerikanske kongresbygning i 2021. En tredje undersøger hans håndtering af klassificerede dokumenter, der er blevet fundet i hans hjem Mar-a-Lago i Florida.

På vælgermødet forholdt Trump sig til den sag, der handler om Daniels og insinuerede, at han aldrig har haft et forhold til hende.

– Det ville ikke være hende. Der er ingen. Vi har en storslået førstedame, sagde han.

Donald Trump har tidligere oplyst, at han forventede, at han ville blive anholdt i sidste uge. Det skete dog aldrig. I den forbindelse advarede han om, at det kunne føre til “potentiel død og ødelæggelse”, angiveligt fra vrede tilhængere.

Ifølge flere medier kan det dog skyldes, at distriktsanklageren på Manhattan, Alvin Bragg, først vil annoncere de potentielle anklagepunkter i sagen i næste uge, hvor Trump så skal stilles for en dommer.

Trump kan blive den første tidligere eller siddende præsident, der kan blive anklaget for en forbrydelse.

/ritzau/AFP

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere