AVIZ

Tre personer involveret i ulykke ved Kalundborg

Ubådssagen fortsætter i Københavns Byret
Ubådssagen fortsætter i Københavns Byret (Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Tre personer har mandag været involveret i en trafikulykke på Holbækvej øst for Kalundborg.

Det fortæller kommunikationschef Thomas Kristensen fra Midt- og Vestsjællands Politi. Ulykken skete omkring klokken 12.

Efter ulykken er to af de tre personer bragt til behandling på sygehuset. Den ene er kun lettere tilskadekommen, mens politiet ikke kender omfanget af den anden persons skader.

Omkring tre kvarter senere var et nyt uheld på samme vej, hvor et af beredskabets køretøjer var involveret.

– Mens vi håndterer uheldet (det første uheld, red.), sker der yderligere et uheld også på Holbækvej, siger Thomas Kristensen.

Ingen kom til skade i det andet uheld.

En bilinspektør er tilkaldt og skal undersøge det første uheld med de tre personer.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Vedkommende kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

/ritzau/

Andre læser også