Det fremgår af et resumé af to domme, som retten har afsagt torsdag.
Højesteret er enig med landsrettens afgørelse i de to sager.
Den første sag drejer sig om en mand, som har købt bitcoins ved seks køb og som donationer i perioden 2011 til 2015. Donationerne fik han, fordi han udviklede og stillede en software til bitcoin til rådighed.
Han solgte de bitcoins med fortjeneste i 2017 og 2018.
Den anden sag drejer sig om en mand, som erhvervede sig bitcoin som vederlag for at stille serverkraft til rådigheden for bitcoin-systemet og validere bitcoin-transaktioner i perioden 2011 til 2013. Det kaldes også mining.
Han solgte nogle af sine bitcoins i 2018 med fortjeneste.
Højesteret regnede købet i den første sag som foretaget i spekulationsøjemed. Af den grund mener retten ikke, at man kan regne det som skattefrit.
Det fremgår af dommen i sagen, at manden var uenig i, at han erhvervede sig bitcoin for at spekulere i kryptovalutaen.
Derudover vurderer Højesteret, at salget af donationerne og de bitcoin, som manden i den anden sag fik som vederlag, kunne regnes som omsætning i deres ikke-erhvervsmæssige virksomheder.
Af den grund var det også skattepligtigt.
Den anden mands advokat har argumenteret for, at det ville være udtryk for en praksisændring hos skattemyndighederne, hvis man medregner mandens bitcoin i indkomstopgørelsen, efter det princip som landsretten har brugt.
Hvis man vil ændre praksis, kan det ikke have tilbagevirkende kraft, lyder det fra mandens advokat i Højesterets resumé af dommen.
Det er Skatteministeriet, som har været modparten i de to sager.
/ritzau/
Andre læser også
