AVIZ

To personer meldes dræbt efter nat med angreb på ukrainske byer

United Nations Security Council Meets As World Leaders Gather For The UN General Assembly

Det skriver nyhedsbureauet AFP tidligt torsdag morgen efter angreb i flere ukrainske byer i løbet af natten.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har vidner også hørt brag i hovedstaden Kyiv.

Luftforsvarssystemer er aktiveret, og redningsmandskaber er på vej til de steder i hovedstaden, hvor bragene angiveligt er hørt, oplyser borgmester Vitalij Klytjko på beskedtjenesten Telegram ifølge Reuters.

Det drejer sig om distrikter i den østlige og sydlige del af byen.

Rester fra missiler er faldet til jorden i den centrale del af Kyiv. Bygninger meldes beskadiget samt i brand i den østlige del af hovedstaden. To personer modtager i den forbindelse behandling på et hospital, herunder et barn.

I mens krigen går videre i Ukraine, er den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i USA, hvor han torsdag skal besøge Det Hvide Hus i Washington D.C.

Det er anden gang, han aflægger den amerikanske hovedstad et besøg, siden krigen brød ud i februar 2022.

Her skal præsidenten ifølge AFP forsøge at overbevise krigstrætte amerikanske magthavere om at blive ved med at forsyne det krigshærgede land med ammunition til forsvar mod den russiske fjende.

Den største udfordring står Zelenskyj overfor, når han aflægger besøg i den amerikanske kongresbygning.

Her skal han forsøge at overtale ledere fra begge partier om ikke at blokere for en ny milliardaftale med hjælp til Ukraine, som er i fare for at blive blokeret.

Volodymyr Zelenskyj kommer direkte fra møde i FN’s Generalforsamling, hvor han opfordrede resten af verden til at holde stand mod det, han kalder et russisk “folkemord”.

/ritzau/

Andre læser også