AVIZ

To mænd tiltalt for drab i frisørsalon

Anholt
Anholt (Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix)

Det oplyser Vestegnens anklagere på Twitter.

Sagen drejer sig om en skudepisode i en frisørsalon i Rødovre Kommune, der fandt sted 3. december 2021.

Her dukkede flere bevæbnede gerningsmænd ifølge vidner op i salonen og affyrede en række skud. En 17-årig bulgarsk dreng blev dræbt.

Derudover blev også en 28-årig mand alvorligt såret, mens en 15-årig dreng blev ramt af skud i hånden.

– De to mænd er tiltalt for – sammen med tre andre personer – at have planlagt og udført skyderiet, skriver Vestegnens anklagere.

– De tre øvrige personers sag behandles særskilt.

Det er endnu ikke klarlagt, hvornår sagen skal køre i byretten.

– Det er på baggrund af ganske omfattende efterforskning i samarbejde med flere andre landes myndigheder, at vi nu kan rejse tiltale i sagen, siger specialanklager Rasmus Kim Petersen i tweetet.

Han oplyser desuden til Ritzau, at den 30-årige sidder varetægtsfængslet, mens den 18-årige og de tre andre personer ikke er varetægtsfængslet.

Den 30-årige nægter sig skyldig. Det er uvist, hvordan den 18-årige forholder sig til tiltalen.

/ritzau/

Andre læser også