AVIZ

To 17-årige anholdt efter sexistiske tilråb mod kvindelig dommer

Premier League - Fulham v Manchester United

Det oplyser det lokale politi i området.

– Vi har anholdt to drenge for at have fremsat kvindefjendske tilråb mod den kvindelige dommer. Betjentene overhørte tilråbene og anholdt øjeblikket de to, lyder det.

Begge drenge er blevet taget i politiets varetægt, mens sagens omstændigheder efterforskes.

Birmingham havde allerede før kampen opfordret sine tilhængere til at respektere dommerne – og særligt Welch.

I en udtalelse henviste klubben direkte til de “sexistiske og kvindefjendske” tilråb, som Welch blev udsat for i sin forrige kamp som dommer på Birminghams hjemmebane mod Preston.

Klubben var efter opgøret mod Sheffield Wednesday derfor også skuffet over, at ikke alle har lyttet til opfordringen.

– Fodboldklubben er dybt skuffet over, at politiet overhørte to fans komme med kvindefjendske tilråb mod dagens dommer, lød det.

Det var i netop opgøret mellem Birmingham og Preston, at Welch i januar skrev historie, da hun blev den første kvindelige dommer til at få ansvaret for en kamp i Championship, den næstbedste række i England.

Birmingham vandt lørdagens opgør 2-1, hvilket dermed blev cheftræner Wayne Rooneys første sejr for klubben, siden han blev hyret i midten af oktober.

/ritzau/dpa

Andre læser også