AVIZ

Tiltalt i Mia-sagen beskrives som selvovervurderende og kvindefjendsk

Retstegning af den tiltalte i Mia-sagen
Retstegning af den tiltalte i Mia-sagen (Jesper Andkjær/Ritzau Scanpix)

Det fremgår af den psykologiske undersøgelse af manden, der onsdag er fremlagt af specialanklager Mette Bendix i Retten i Aalborg.

Mentalundersøgelsen beskriver, at den drabstiltalte mangler omsorg og forståelse for andre mennesker.

Ord som egocentreret og narcissistisk bruges om den 37-årige.

Den tiltalte har ifølge den psykologiske undersøgelse et anstrengt forhold til kvinder.

– Han indeholder en betydelig vrede, der kan komme til udtryk på subtile måder. Blandt andet mod undertegnede, andre faggrupper samt kvinder generelt, skriver psykologen, der har stået for undersøgelsen.

Det fremgår også af undersøgelsen, at den tiltalte ikke vurderes at være psykotisk, og at han er normalt begavet.

Der kan derfor ikke peges på anden sanktion end fængsel til at forebygge ny kriminalitet, fremgår det.

Anklageren har tidligere tilkendegivet, at hun går efter at få den tiltalte idømt fængsel på livstid, hvis han findes skyldig.

Hvis retten ikke er enig, er kravet alternativt forvaring, har anklageren gjort gældende.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage protesterede, da anklageren efter seks timers oplæsning af sagens dokumenter ville fremlægge mentalerklæringen.

– Jeg vil gerne have noteret, at jeg mener, der er tale om en rettergangsfejl, lød det fra forsvarsadvokaten.

Oftest fremlægges en mentalerklæring først, når retten har taget stilling til skyldsspørgsmålet.

Retsformanden gav dog lov til, at anklageren kunne fremlægge konklusionerne allerede nu.

Sagen genoptages 27. juni, hvor anklager og forsvarsadvokat kommer med deres afsluttende bemærkninger om skyldsspørgsmålet.

Rettens afgørelse om skyldsspørgsmålet ventes 28. juni, og 29. juni vil der være endelig dom i sagen.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere