AVIZ

Tilsyn beder domstol blokere Microsofts køb af spilkoncern

FILE PHOTO: Illustration of Microsoft and Activision Blizzard game characters
FILE PHOTO: Illustration of Microsoft and Activision Blizzard game characters (Dado Ruvic/Reuters)

Microsoft ønsker at overtage Activision Blizzard, der blandt andet står bag spil som “Call of Duty”, “World of Warcraft” og “Candy Crush”, for 69 milliarder dollar. Det svarer til godt 477 milliarder kroner.

FTC har ved en domstol i San Francisco mandag indgivet et søgsmål mod begge virksomheder og bedt om, at købsaftalen sættes i bero. Handelstilsynet advarer om, at hvis handlen bliver gennemført, kan det skade konkurrencen på spilmarkedet.

– Det kombinerede selskab kan ændre Activisions drift og forretningsplaner, få adgang til Activisions følsomme forretningsoplysninger, eliminere vigtigt personale fra Activision, ændre Activisions spiludvikling og indgå nye kontrakter på vegne af Activision, står der i søgsmålet.

Microsoft fik i maj grønt lys af EU til at overtage Activision Blizzard. Forinden da havde britiske myndigheder i april blokeret handlen.

Og købet afhænger fortsat af, at Microsoft får de nødvendige godkendelser i eksempelvis USA og Storbritannien.

De britiske konkurrencemyndigheder mener, at købet vil skade konkurrencen mellem Microsofts Xbox-konsol og konkurrenten Sonys PlayStation.

Det frygtes, at Microsoft vil begrænse visse spiltitler til udelukkende at være tilgængelige på Xbox-konsollen, som Microsoft selv står bag.

Handlen har potentiale til at blive den største af sin slags i spilindustrien.

Microsoft færdiggjorde i maj 2021 sit opkøb af spiludvikleren Bethesda, som blandt andet står bag spillet “Skyrim”, for lidt over 50 milliarder kroner.

Koncernen ejer nu 23 spiludviklingsselskaber.

Iagttagere mener, at FTC kan få svært ved at overbevise en dommer om at blokere aftalen. Det skyldes, at Microsoft allerede frivilligt har givet flere indrømmelser.

Microsoft har blandt andet meddelt, at selskabet vil imødegå flere krav fra den britiske konkurrencemyndighed CMA.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere