Alligevel er selskabets omsætning i tredje kvartal steget med ni procent, viser kvartalsregnskabet onsdag aften.
Det er dog den langsomste vækst i tre år ifølge Reuters.
Omsætningen endte alligevel på 23,34 milliarder dollar svarende til 165,27 milliarder kroner.
Det kastede et overskud af sig på lidt over 16 milliarder kroner – 2,32 milliarder dollar ifølge finansmediet MarketWire.
Tesla holder i sit regnskab for tredje kvartal fast i sin målsætning om at levere 1,8 millioner køretøjer i 2023.
Dermed skal bilproducenten levere rekord mange biler i fjerde kvartal. I alt 476.000.
Det har blandt andet betydet, at Tesla siden januar har gennemført prisnedsættelser på mere end seks procent på tværs af sine modeller.
Heriblandt Model Y som er særlig populær. Den er den mest solgte bil herhjemme og den mest solgte elbil globalt.
/ritzau/
Andre læser også