AVIZ

Teknisk fejl satte kø til varmepumpepuljen på pause

Varmepumpe

Blot en halv time efter blev køen dog sat på pause på grund af tekniske problemer.

Og der gik flere timer, før den omkring klokken 15.30 igen kom op at køre.

Pausen skyldtes en teknisk fejl i de eksterne registre, som systemet skal bruge til at finde data på den person, der søger, oplyser Energistyrelsen.

Tirsdag klokken 18 bliver køen igen sat på pause, inden den åbner igen klokken 10 onsdag morgen. Det har dog hele tiden været planen og er ikke en konsekvens af dagens fejl, lyder det.

Puljen giver mulighed for, at man kan ansøge om et tilskud, hvis man udskifter en energitung varmekilde som olie- og gasfyr til en varmepumpe.

Formålet med ordningen er at gøre danskerne uafhængige af fossile brændstoffer samt reducere Danmarks CO2-udledning.

Allerede inden portalen åbnede, havde styrelsen forventninger til mange besøgende.

– Vi regner med, at der heldigvis er stor interesse for puljen og støtten til den grønne omstilling. Derfor har vi tilføjet en køfunktion til vores ansøgningsportal.

Det oplyste styrelsen til TV Midtvest tirsdag, før ansøgningsportalen åbnede.

Ifølge mediet forventes det, at varmepumpepuljen giver et tilskud på omkring 17.000 kroner til dem, der bliver udvalgt, hvilket i alt er omkring 13.000 husstande.

Tilskuddet udgør 16 til 19 procent af udgiften til at få installeret en varmepumpe.

Varmepumpepuljen har baggrund i Energiaftalen fra 2018.

Formålet er at bidrage til omstillingen af varmeforsyningen i helårsboliger i Danmark.

Puljen skal tilskynde konverteringer fra blandt andet olie- og gasfyr til varmepumper uden for områder, der er besluttet eller potentielt bliver udlagt til fjernvarme.

Der er afsat i 236,1 millioner kroner til varmepumpepuljen på finansloven gældende for 2023.

Selv om køsystemet tirsdag blev sat på pause, gik ansøgere ikke helt forgæves. Her var der mulighed for tilmelde sig mailnotifikation, så man modtager en e-mail, når det er ens tur.

/ritzau/

Andre læser også