Det siger Lykke Friis, som er direktør for Tænketanken Europa.
Holland har ifølge tænketankdirektøren de sidste mange år været det land, EU-landene ringer til som nummer tre efter Berlin og Paris.
Hollands premierminister, Mark Rutte, spillede eksempelvis en central rolle i forhandlingen af EU’s budget.
– Nu vil der så være en længere periode, hvor der ikke er nogen, der tager telefonen, som kan spille en aktiv rolle, forklarer Lykke Friis.
Det betyder også, at stats- og regeringscheferne ikke skal kigge mod Hollands plads ved det runde bord til det kommende EU-topmøde i december, da nu agerende premierminister Mark Rutte ikke vil have meget gennemslagskraft.
– Han skal jo også tage bestik af valgresultatet. Han kan jo ikke bare sige “okay nu støtter jeg noget, som der ikke var opbakning til ved valget”, lyder det fra Lykke Friis.
Det hollandske valg endte med en sejr til den islamkritiske højrefløjsmand Geert Wilders parti, PVV, hvilket betyder, at han står med de bedste kort i forhold til at danne regering.
Det kan dog tage lang tid, før en regering er stablet på benene. Efter forrige valg tog det 299 dage.
Valget i Holland rejser også spørgsmålet, om man vil se en højredrejning politisk blandt andre EU-lande ved kommende valg. Hvis det bliver tilfældet, vil det også afspejle sig i EU’s politik.
– Det afspejler sig allerede nu. Den her politiske kindhest gør også, at regeringerne i den kommende tid bliver nødt til at sikre sig, at de ikke giver medløb til kræfter i deres eget land med tilsvarende synspunkter, siger Lykke Friis.
Ligesom Hollands rolle i det store EU-billede ændrer sig, står Tyskland også anderledes efter forfatningsdomstolen i sidste uge trak i gældsbremsen, som har udløst en budgetkrise i landet.
– Det, der foregår i Tyskland, betyder, at den mæglerrolle og udfarende kraft, man ofte ser fra Tyskland, vil man mangle på decembertopmødet.
– Simpelthen fordi, at budgetkrisen har rystet den tyske regering, siger Lykke Friis
/ritzau/
Andre læser også
