AVIZ

Syrien: Israelsk angreb på lufthavn bremser jordskælvsnødhjælp

SYRIA-UAE-QUAKE-AID
SYRIA-UAE-QUAKE-AID (-/Ritzau Scanpix)

Det hævder Syriens forsvarsministerium i en udtalelse ifølge AFP.

Israels militær har ikke kommenteret beskyldningen.

– Det er ikke muligt at modtage nødhjælpsleverancer, før skaden er blevet repareret, siger repræsentant for landets transportministerium Suleiman Khalil til AFP.

Det påståede angreb fandt ifølge Syriens forsvarsministerium sted klokken 02.07 lokal tid natten til tirsdag.

Som følge af skaderne har myndighederne lukket for alle flyvninger til og fra lufthavnen ifølge AFP.

I stedet bliver leverancer af nødhjælp dirigeret til lufthavnene i Damaskus og Latakia.

Sidste måneds jordskælv i Tyrkiet og Syrien har dræbt flere end 50.000 i de to lande.

Desuden er Syrien i forvejen ramt af årelang borgerkrig.

I løbet af den seneste måned er flere end 80 fly landet i lufthavnen med nødhjælp.

Men ifølge Amnesty står den syriske regering og oprørsgrupper med tyrkisk opbakning selv bag blokeringen af mange nødhjælpsleverancer.

Mellem 9. og 22. februar forhindrede den syriske regering mindst 100 lastbiler med blandt andet mad, medicin og telte i at levere nødhjælp til kurdiske områder i Aleppo.

Oprørsgrupperne i Syrien består blandt andet af netop kurdere.

Israel har ifølge AFP gentagne gange de seneste år angrebet lufthavnen i Aleppo, som senest i september blev sat ud af drift i flere dage.

Det sker sjældent, at Israel kommenterer specifikke angreb mod Syrien.

Men regeringen i Jerusalem har lovet at fortsætte angrebene for at stoppe ærkerivalen Iran i at gøre landvindinger i Syrien.

19. februar – altså efter jordskælvene – dræbte et israelsk luftangreb ifølge AFP 15 personer i Damaskus.

/ritzau/

Andre læser også