AVIZ

Sygemeldt senator skaber problemer for demokraterne

FILE PHOTO: U.S. Senator Dianne Feinstein (D-CA) at the U.S. Capitol in Washington
FILE PHOTO: U.S. Senator Dianne Feinstein (D-CA) at the U.S. Capitol in Washington (Elizabeth Frantz/Reuters)

Det skriver CNN.

– Hun kommer tilbage til arbejdet, siger Gillibrand til CNN om den sygemeldte demokratiske kollega, som flere vil have til at træde tilbage.

Demokraterne har et spinkelt flertal i senatet på 51 pladser mod republikanernes 49, men fordi Feinstein arbejder hjemmefra, er hun afskåret fra at stemme.

– Vi har brug for hendes stemme i Senatet før eller siden. Vi har sager som gældsloftet foran os, siger Amy Klobuchar, en anden demokratisk senator, til mediet ABC ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Feinstein har været sygemeldt siden marts og har dermed sat forskellige politiske projekter i stå. Det gælder blandt andet diskussionen om, hvorvidt den amerikanske regering skal hæve gældsloftet.

Flere demokrater kaldte derfor i sidste uge på, at den 89-årige politiker burde træde tilbage.

Onsdag oplyste Feinstein, at hun midlertidigt træder tilbage fra sin plads i retsudvalget, mens hun kommer sig over sin sygdom.

Hun er sygemeldt på grund af helvedesild, som er et smertefuldt udslet.

Feinstein er senator i delstaten Californien og arbejder fra sit hjem i San Francisco. Læger har frarådet hende at rejse til hovedstaden, Washington D.C.

– Hvis det her fortsætter i måned efter måned efter måned, må hun sammen med sin familie og sine venner tage en beslutning om, hvad fremtiden skal bringe, for det her handler ikke kun om Californien. Det handler også om nationen, siger Amy Klobuchar.

Reuters har spurgt Dianne Feinstein efter en kommentar, men politikeren er ikke vendt tilbage.

/ritzau/

Andre læser også