Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Vejle Amts Folkeblad.
– Det kan oplyses, at politidirektør Jørgen Abrahamsens treårige kontrakt udløber den 31. juli 2024, og han går som planlagt ved kontraktens indgåelse på pension den 1. august 2024, skriver kredsens presseafdeling.
Jørgen Abrahamsen har i de seneste måneder flere gange fået kritik – blandt andet i forbindelse med, at han nedlagde en specialpatrulje i Vejle.
Politidirektøren er 64 år gammel, og han har været politidirektør hos Sydøstjyllands Politi siden 2015.
/ritzau/