AVIZ

Sydkoreanerne vil blive mindst et år yngre fra på onsdag

SKOREA-LIFESTYLE-WEATHER
SKOREA-LIFESTYLE-WEATHER (Anthony Wallace/Ritzau Scanpix)

Det vil sige, at man er nul år fra den dag, man er født, og derfra tillægger man et år om året.

Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

I Sydkorea bruger de fleste borgere i dag metoden “koreansk alder” til at opgøre alder på.

Her er et nyfødt barn et år, når det er født, og hvert nytår bliver det et år ældre. Så hvis man er født 31. december, er man to år dagen efter.

Derudover bruger man også en anden opgørelsesmetode, hvor man er nul år, når man bliver født, og fylder et år ved nytår.

Den sidste metode, som i dag anvendes i Sydkorea, er den “internationale alder” ligesom resten af verden. Denne metode vil man fortsat bruge i landet, mens de to andre vil blive skrottet.

Yonhap skriver, at den internationale standard vil brugt i alle juridiske og administrative sammenhænge. Der er dog få undtagelser.

Den vil blandt andet ikke blive brugt på værnepligtsområdet. Den vil heller ikke blive benyttet til at inddele skoleklasser efter alder.

Afskaffelsen af to af de tre opgørelsesmetoder har været længe undervejs.

Den sydkoreanske præsident, Yoon Suk-yeol, gik til valg på, at der kun skal være én officiel aldersopgørelse frem for tre.

Det sydkoreanske parlament besluttede i december sidste år, at det skulle være slut med at opgøre alder på flere forskellige måder.

I september sidste år viste en undersøgelse fra Sydkoreas ministerium for regeringslovgivning ifølge mediet Wion, at over 80 procent af sydkoreanerne bakker op om, at der kun skal være en opgørelsesmetode.

/ritzau/

Andre læser også