AVIZ

Sverige til Tyrkiet: Tiden er inde til at optage os i Nato

Norway to host NATO foreign ministers'' meeting
Norway to host NATO foreign ministers'' meeting (Ntb/Reuters)

Sådan lyder det onsdag fra den svenske udenrigsminister, Tobias Billström.

Ministeren mener, at svenskerne har opfyldt deres forpligtelser i forhold til en aftale, som de har indgået med Tyrkiet.

– Vores opfattelse er, at vi har gjort, hvad der har været forventet af os. Nu er det på tide, at det tyrkiske parlament sætter gang i ratificeringsprocessen, siger Tobias Billström til nyhedsbureauet Reuters.

Sverige og Finland gik sidste år væk fra årtiers militær selvstændighed og ansøgte om at blive en del af den vestlige forsvarsalliance i Nato.

Finland blev optaget i april, men Tyrkiet står fortsat i vejen for svensk medlemskab. Alle Nato-lande skal give grønt lys til nye medlemmer.

Tyrkiet siger, at Sverige huser medlemmer af militante grupper, som Tyrkiet anser som værende terrorgrupper. Blandt dem er medlemmer af det kurdiske arbejderparti PKK, som også er på EU’s terrorliste.

Sverige har for nylig indført lovgivning, der gør det sværere at støtte eller finansiere terrorgrupper. Den svenske regering mener, at man dermed har fuldendt sine forpligtelser i forhold til aftalen med Tyrkiet.

Men Tyrkiets regering er ikke overbevist.

Det har blandt andet kompliceret sagerne, at demonstranter har udtrykt deres støtte til PKK ved nylige protester i Sveriges hovedstad, Stockholm.

I begyndelsen af juni blev der ved en demonstration vajet flere PPK-flag. På flere af dem stod der “PKK er folket, og folket er vi”.

Sverige ønsker senest at blive optaget i Nato i forbindelse med et topmøde for alliancen i Litauens hovedstad, Vilnius, den 11. og 12. juli.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere