AVIZ

Svensker dømmes for nedskydning af mand fra bandemiljøet i København

Københavns Byret behandler krav om dørlukning
Københavns Byret behandler krav om dørlukning (Emil Helms/Ritzau Scanpix)

Det fastslår Københavns Byret fredag i en kendelse.

Efter en langvarig nævningesag frifindes tre andre dog for tiltalen om, at de forberedte nedskydningen, som er blevet kaldt en likvidering.

En fjerde mand, der er 21 år, findes imidlertid skyldig. Facit er altså, at beviserne rækker for to af de i alt fem tiltalte.

Offeret blev af ramt af skud i ryggen ved Kaffehuset på hjørnet af Nørrebrogade og Sorgenfrigade. Han var tilknyttet gruppen NNV. Han blev 27 år.

I fredagens kendelse afviser byretten anklagen om, at drabet blev begået som led i en bandekonflikt. Der er ikke beviser for, at de to mænd, der er fundet skyldige, handlede som led i deres tilknytning til en anden gruppering.

Ved afgivelsen af i alt fem skud med en pistol af mærket Glock forsøgte svenskeren, 23-årige Youssef Barham, i øvrigt også at dræbe en anden mand.

Under sagen har han nægtet sig skyldig. Han var kommet til København for at skaffe våben, har han forklaret.

Gerningsmanden flygtede først til fods og så på en elcykel, men blev anholdt kort efter. I svenskerens ansigt blev der fundet 24 krudtpartikler.

Drabet og drabsforsøget skete efter instruktion fra en person, der kaldes RW, fremgår det af byrettens kendelse.

Denne mand er efterlyst internationalt. Han er af medierne B.T. og Ekstra Bladet blevet beskrevet som den ledende figur i det, som medierne har omtalt som Casablanca-netværket.

Forud for drabet havde politiet installeret videoovervågning af Kaffehuset, fordi det menes at være et tilholdssted for banden NNV.

Derfor eksisterer der film af nedskydningen, og også private havde filmet en del af episoden.

Anklagemyndigheden mente, at fire mænd bosat i Danmark havde bistået den tilrejsende svensker med tøj, telefon og lejlighed under opholdet i København, og at de derfor var medskyldige.

Selv har de fire forklaret, at de troede, at de deltog i en hashforretning.

Men retten har altså godkendt beviserne for, at den ene, 21-årige Sanwal Riaz Ahmed, deltog i forberedelse af drabet.

Han var med til at afhente svenskeren. I en sms blev denne beskrevet som “en gæst fra udlandet”. Desuden viser billeder, hvordan de to mænd flere gange gik forbi Kaffehuset fire dage før drabet.

Det belaster også Sanwal Riaz Ahmed, at han opholdt sig i en lejlighed på Amager med svenskeren i hvert fald i tre timer. Selv han har sagt, at han blot var i lejligheden i fem-ti minutter.

Dagen efter den blodige begivenhed ved Kaffehuset blev der begået et drab i en frisørsalon i Rødovre. En 17-årig dreng med bulgarsk baggrund mistede livet. Ifølge politiet var dette skyderi en hævnaktion.

Fredag er der rejst tiltale mod to mænd, har anklagemyndigheden oplyst.

/ritzau/

Andre læser også

Skab den fedeste fest

    Det kan være, at du snart har fødselsdag eller der er en anden vigtig begivenhed, der skal fejres. Derfor bør du overveje, hvordan du får stablet en fed fest på [...]
    Læs mere