AVIZ

Supermarkedsgigant sænker priserne på 40 mejeriprodukter

Arla øgede salget med milliarder i 2017
Arla øgede salget med milliarder i 2017 (Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Det skyldes ifølge koncernen, at mejerikoncernen Arla har sænket priserne.

– Vi er afhængige af, at indkøbspriserne falder. Og nu har Arla sænket sine priser overfor os. Derfor kan vi sænke dem nu, siger Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen til Ritzau.

Jens Juul Nielsen siger, at det drejer sig om mejeriprodukter fra mini- og letmælk til hytteost, der vil falde cirka fem til ti procent i prisen.

Letmælk solgt i koncernens butikker vil fra tirsdag koste 13,75 kroner. Før var det 75 øre dyrere.

Jens Juul Nielsen forventer, der vil komme flere prisfald resten af året. Men han tør ikke love, at prisniveauet rammer som før inflationskrisen, inden året er omme.

Jens Juul Nielsen håber, at også mange af de andre almindelige dagligvarer vil falde i pris de kommende måneder. Det afhænger dog af indkøbsprisen fra leverandørerne.

– De er påvirket af de høje energipriser, som er faldet. Dermed må forbrugerpriserne jo også falde, siger han.

I starten af juni tordnede Coop mod leverandørerne på grund af for høje priser.

Coop sagde til dagligevarehandlen.dk, at koncernen ville presse leverandører til at sænke priserne på fødevarer hurtigst muligt.

Det skyldtes ifølge koncernen, at indkøbspriserne var skyhøje og fortsatte med at stige, til trods for at priserne på råvarer, energi og transport er lavere nu end for et år siden.

Coops kommercielle direktør Jeff Salter sagde dengang til Ritzau, at Coop kunne se sig nødsaget til at fjerne produkter fra hylder eller stoppe kampagner, hvis ikke leverandørerne var lydhøre.

Over det seneste år har Coop regnet prisstigningerne efter, for at undersøge om de var begrundet i reelle omkostningsstigninger.

– Vores undersøgelser viser, at en lang række af prisstigningerne er helt dokumenterbare. Der synes jeg også, at vi har haft et godt samarbejde om at få den klarhed, sagde Jeff Salter i juni.

– Nu ved vi så også, at en række af de samme priser falder. Og så skal vi selvfølgelig have den samme klarhed, og det skal have konsekvenser for priserne.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere