AVIZ

Studielektor indsættes som ny biskop i Fyens Stift

Ny biskop for Fyens Stift indsættes, Kronprins Frederik
Ny biskop for Fyens Stift indsættes, Kronprins Frederik (Keld Navntoft/Ritzau Scanpix)

Kronprins Frederik og kirkeminister Louise Schack Elholm (V) vil deltage i ceremonien.

Mads Davidsen overtager bispeposten fra Tine Lindhardt, som har været biskop i Fyens Stift siden 2012.

Han skal ifølge Fyens Stiftstidende vies i en 120 år gammel bispekåbe.

Den nye biskop er studielektor på Pastoralseminariet i København, som er en af folkekirkens praktiske præsteuddannelse. Det skriver TV 2 Fyn.

Fra 2007 til 2018 var han præst i Fyens Stift – blandt andet i Fredens Kirke i Odense.

Han har været medlem af stiftsrådet i fire år, og gennem de sidste tre år har han været tillidsmand i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Til daglig bor Mads Davidsen i Odense med sin kone og to børn.

Han vandt bispevalget 1. marts 2023 efter en valgkamp mod Dorthe Tofte-Hansen, som er praktikpræst for studerende fra Pastoralseminarierne.

Mads Davidsen fik 698 stemmer, mens Dorthe Tofte-Hansen modtog 492. Alle medlemmer af menighedsrådene og alle præsterne i et stift kan stemme ved bispevalg.

Til TV 2 Fyn har han udtalt, at hans vigtigste opgaver er at gøre det lettere at sidde i menighedsrådene, som udgør den overordnede kirkelige ledelse i et sogn.

Desuden vil Mads Davidsen forberede sig på præstemangel, så Fyens Stift “kan gå den i møde bedst muligt”.

Biskoppen er stiftets øverste myndighed i kirkelige sager, skriver folkekirken på sin hjemmeside.

Hvert stift har en biskop. Dermed findes der 10 biskopper i Danmark og en i Grønland.

Det er biskoppens ansvar at føre teologisk tilsyn med præsterne.

Det vil sige, at biskoppen skal sikre, at præsternes virke hviler på det folkekirkelige grundland, oplyser folkekirken.

Derudover er det også biskoppens opgave at vie nye præster.

/ritzau/

Andre læser også

Find de smukkeste smykker

    Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
    Læs mere