Det viser en analyse fra Rockwool Fonden.
Her fremgår det, at 44 procent af de kandidatstuderende, der har forældre med en indkomst i den nederste fjerdedel, benytter sig af et sjette års SU. For de øvrige studerende gælder det 38 til 40 procent.
Jacob Nielsen Ahrendt, der er forskningsprofessor ved Rockwool Fonden og står bag analysen, siger, at også tidligere studier peger på, at unge fra hjem med lavere indkomst har større gavn af studiestøtte.
– Det har de, fordi de har større risiko for frafald. Det er derfor, man kan være særligt bekymret for, at netop denne gruppe mister retten til det sjette års SU, siger han til Politiken.
For de kandidatstuderende, hvis forældre hører til den øverste fjerdedel i forhold til indkomst, får 40 procent SU i seks år.
For de øvrige elever på kandidatuddannelser gælder det lidt under 40 procent.
I Danmark kan studerende, der begynder på en uddannelse senest to år efter deres studentereksamen få SU i seks år, selv om deres uddannelse er normeret til at tage fem år.
I SVM-regeringens regeringsgrundlag står, at det sjette SU-år skal afskaffes, så studerende kun har SU nok til den normerede gennemførelsestid. Der skal altså være en maksimal SU-klipramme på 58 klip. I dag er den på 70 klip.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har inviteret partierne i SU-forliget til et møde på mandag for at præsentere regeringens udspil. Det har Ritzau erfaret fra en række kilder.
Foruden regeringspartierne er Dansk Folkeparti, De Radikale, SF, De Konservative og Liberal Alliance en del af forliget.
Både De Radikale og SF har meldt ud, at de ikke mener, at det sjette SU-år bør fjernes.
Det samme gælder en række fagforeninger. Heriblandt Djøf, som repræsenterer økonomer, jurister og akademikere.
– Vi skal have de studerende ordentligt igennem deres uddannelse, og ikke hurtigst muligt, siger Djøf-formand Sara Vergo i en skriftlig kommentar.
– Vi ved, at det fleksible SU-år hovedsageligt bliver brugt af studerende, som skifter uddannelse og som ikke er landet på rette hylde i første omgang. siger hun.
Ifølge Vergo handler det også om de studerendes trivsel.
– Vi har som samfund en interesse i, at de studerende ender på en uddannelse, de fagligt er glade for og trives i. Hvis vi fjerner den mulighed, risikerer vi at presse de studerende unødigt, siger hun.
Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Christina Egelund. Hun har ingen kommentarer, lyder det fra ministeriet.
/ritzau/
Andre læser også
