AVIZ

Strejke lammer Tyskland og standser tog, fly og busser

Warning strikes in Germany - Hamburg
Warning strikes in Germany - Hamburg (Bodo Marks/Ritzau Scanpix)

Det skriver nyhedsbureauet dpa natten til mandag.

Lufthavne, togstationer og busstoppesteder i store dele af Tyskland ventes derfor at forblive stort set tomme mandag.

Konsekvenserne af strejken, som er sat til at vare 24 timer, er omfattende.

Strejken anses for at være blandt de største siden 1990’erne ifølge dpa.

På skinnerne bliver fjerntog fuldstændig indstillet, mens størstedelen af regionaltog indstilles.

Næsten alle tyske lufthavne rammes også af strejke. Berlins lufthavn fortsætter dog driften og er dermed en markant undtagelse.

Også flere havne rammes.

Syv delstater bliver særligt hårdt ramt. Her strejker også den offentlige nærtransport, hvorfor vejnettet ventes at blive særdeles presset.

De syv delstater er Baden-Württemberg, Hessen, Niedersachsen, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz, Sachsen og store dele af Bayern. Dagen har fået tilnavnet “Superstreiktag” – altså superstrejkedag.

Det er fagforbundet EVG, der repræsenterer togansatte og chauffører i de tyske busselskaber, samt Verdi, der er servicefagenes forbund, som har varslet strejke i 24 timer.

Verdi kræver en lønstigning på 10,5 procent eller mindst 500 euro om måneden – svarende til cirka 3700 kroner – til sine medlemmer. Det skriver Reuters.

EVG forsøger at forhandle en lønstigning på 12 procent eller mindst 650 euro månedligt – svarende til 4800 kroner – hjem til sine medlemmer.

Fagforeningerne argumenterer blandt andet med, at medlemmer er ramt af inflation og stigninger i energipriser.

Fra et af de selskaber, som bliver ramt af strejken – det statslige togselskab Deutsche Bahn – er der ikke megen forståelse at spore.

Herfra lød det søndag, at strejken er “fuldstændig overdrevet, grundløs og unødvendig”. Deutsche Bahn og flere andre offentlige selskaber har tilbudt deres ansatte fem procent mere i løn.

/ritzau/

Andre læser også

Derfor er bilservice vigtigt

    Bilservice er afgørende for at opretholde din bils ydeevne og sikkerhed på vejen. Uanset om din bil er ny eller ældre, er regelmæssig service afgørende for at forhindre større reparationer [...]
    Læs mere

    Få styr på dit hjemmekontor

      Sponsoreret indlæg Mange mennesker har efter corona-pandemien fundet ud af, at det kan være fornuftigt at have et hjemmekontor. Hvis du føler, at du ofte kan koncentrere dig bedst hjemmefra [...]
      Læs mere